Efter at have taget afsked med Bigger, Christian og Tue i La Paz, tog de videre til Peru, mens vi skulle på bryllupsrejse (et halvt år på forskud…) i Chile. Først kørte vi fra La Paz til den forblæste by Oruro, hvorfra vi tog bussen til den chilenske strandby Iquique, 10 timer fra Oruro. Her lå vi på stranden en dag, før vi fløj til Valdivia. Ole Henrik har boet et år I Valdivia, en by beliggende 10 timer syd for Santiago. Vi besøgte familien Sotomayor Castilla; Ole Henriks chilenske familie. De har et dejligt hvidt hus lige udenfor Valdivia, i idylliske landlige omgivelser. Vi blev taget imod med åbne arme, og der var mad klar til os da vi kom frem, ca. kl. 21, se billede nr. 1.

Vi var med Julia og Jaime (Ole Henriks chilenske "mor" og "far") på Valdivias fiskemarked, for at købe ind til søndagens fest i forbindelse med det chilenske valg. Da vi ikke havde set fisk i 8 måneder, var vi dybt fascinerede. Se billede nr. 2.

Om søndagen var der stor fest, med mange inviterede. Til anledningen var der lavet en traditionel ret bestående af: Muslinger (skjell), pølser, røget flæsk (røkt flesk), kylling og kartoffel (potet). Disse ingredienser var portionsanrettet i roede net, og kogt sammen i hvidvin. Det smagte aldeles fantastisk, selvom vi synes blandingen var lidt mærkelig. Jaime tog opvasken, som den vært han var. Se billede nr. 3, 4 og 5.

I øvrigt blev der for første gang i Syd-Amerikas historie valgt en kvindelig præsident, da den socialistiske præsidentkandidat Bachelet vandt. Familien Sotomayor Castilla var ikke enige om dette var godt eller dårligt… Ved det bolivianske præsidentvalg to uger tidligere blev der også skrevet historie, da der for første gang i Syd-Amerikas historie blev valgt en præsident fra det oprindelige indianske folk, cocabonden Evo Morales. Dog ville det være helt utænkeligt at vælge en kvinde i Bolivia, som er et meget mandsdomineret samfund. Cristina (Ole Henriks chilenske "søster") havde fået sit første barn, kun 20 dage inden vi kom. Ole Henrik fik lov til at holde den lille charmør, Cristobal. Se billede nr. 6.

Efter en lang klatretur kom tårnene endelig til syne. Da vi nåede toppen, blev vi mødt af et af de mest spektakulære syn vi nogensinde har set. Tårnene spejlede sig i et grågrønt brevand. Hvis det ikke var fordi det var så koldt, kunne vi blive siddende i evigheder. Se billede nr. 9, 10 og 11.

Så gik turen hele vejen tilbage ned igennem dalen, tilbage til "Refugio las Torres". Vi nåede at blive sultne på vejen ned. Se billede nr. 12.

Dag to var mere afslappet, med en 5-timers hyggetur langs Lago Nordenskjold, dog med rygsæk på. Vejret var fantastisk, og vi nød dagen til fulde. Nordenskjoldsøen har en fascinerende turkis farve, som spiller flot mod de grønne træer i omgivelserne. Se billede nr. 13.

Anden nat skulle tilbringes i "Refugio los Cuernos", som ligger lige nedenfor "los Cuernos" (hornene). Det er granitformationer der ligner horn. Se billede nr. 14.

Om aftenen nød vi den usædvanlig flotte solnedgang ved Lago Nordenskjold, se billede nr. 15.